Nu er dette første gang jeg skriver i min blog - yay!
Ser I, jeg drømmer om en masse ting. Somme tider er det massere af ting, jeg ved, jeg ikke kan få, eller opnå. Men jeg har drømmene. Drømmene, der hjælper mig igennem hårde tider. Drømmene, der hjælper mig med at huske på, at alting kan blive godt, hvis man bare følger sine drømme. Det er derfor, det er det, jeg har valgt at gøre. Starten er, at begynde en blog. Ikke så stor en drøm, men det er vel en start, ikke sandt?
Jeg har for eksempel en stor drøm om, jeg gerne vil være fotograf. Det er egentligt ikke fordi jeg tager en masse billeder, or something. Men når jeg gør, elsker jeg det. Skygger, motiver, perspektiv og belysning. Disse ting. Og selvfølgelig bare glæden ved at tage et billede af en god stun, som man kan gemme, og hænge op. Så er dette lykkelige sekund, foreviget i et billede. Smart, ikke?
For eksempel har jeg et billede af mine veninder og jeg. Det er fra Legoland, hvor vi prøver "kanoen". Alle ser dumme, eller direkte grimme ud. Ingen gad at bruge 60kr på det, udover mig. Det er snart et år siden billedet er taget, og hver gang vi ser på det, opstår der en glæde inde i os. Bare på grund af et billede. Dét billede. Billedet, der er et minde, som er foreviget.
Ved at tænke på alle disse ting, ved jeg, at jeg vil være fotograf. At forevige glæder på et billede, er bare ubeskriveligt.
Derfor kan jeg ikke vente, til jeg endelig har råd til et spjelreflekskamera.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar